Ja, det kan du godt. Det kommer dog tit som en overraskelse for mange boligejere, at der ved færdigmelding skal fremsendes en omfattende mængde dokumentation, som er betydeligt mere detaljeret end de tegninger, der blev indsendt i forbindelse med ansøgningen om byggetilladelse. Hvis man udelukkende har benyttet sig af entreprenørens erfaring og kun har de tegninger, der blev anvendt til ansøgningen om byggetilladelse, vil man typisk mangle de nødvendige tegninger og beregninger ved færdigmeldingen.
Den nødvendige dokumentation ved færdigmelding omfatter bevis for overholdelse af de tekniske krav i bygningsreglementet. Dette inkluderer krav om varmeisolering, brandforhold, fugt- og radonisolering, afløb samt stabilitet overfor vind.
Selvom der er frihed til at vælge metoden til dokumentation, vil der typisk kræves en række detaljerede byggetekniske tegninger, der viser konstruktionen af tilbygningen. Desuden kan der være behov for en varmetabsberegning for at dokumentere overholdelsen af kravene til varmeisolering samt ingeniørberegninger, der dokumenterer dimensionerne på bjælker og søjler.
Dette krav om dokumentation og den tekniske karakter heraf kan virke fremmed for mange. Hvis man ikke har professionel assistance til udformningen af dokumentationen, kan det være en god idé at overveje hjælp fra en byggerådgiver.
Udover tegninger og beregninger skal der også indsendes drifts- og vedligeholdelsesvejledninger for de tekniske anlæg, der indgår i projektet. Endelig skal man underskrive en erklæring online, hvor man med NemID bekræfter, at alle tekniske bestemmelser fra bygningsreglementet er overholdt. Det er boligejeren, der har ansvaret for projektets fulde lovlighed.